Skjold MøllerRådgivende Ingeniører |
5. januar 2003 Debatbidrag til Ingeniøren (publiceret i Ingeniøren fredag den 7. marts 2003 under titlen Bygge-institut anviser dyre konstruktioner) om Kvalitet og produktivitet i byggeriet. Af Skjold Møller, rådg. ing. Der tales meget om behovet for bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet og om billigere byggeri. Og ordet innovation nævnes også i sammenhængen. Er det realistisk at have forventninger i den retning? Ja! Og for det her omtalte område, planlagre, plansiloer og haller til kornede materialer som korn, frø, foderstoffer, kunstgødning, kul, sand, grus og salt, findes den nødvendige viden. Men der er desværre nogle uhensigtsmæssige barrierer mod dens udbredelse og nyttiggørelse. Der mangler kanaler til formidling af viden om teknisk og videnskabeligt smalle områder, der mangler muligheder for diskussion af disse, og konstruktørers holdninger, adfærd og evt. begrænsede viden kan naturligvis også være i vejen. I år 1991 udgav Statens Byggeforskningsinstitut en ny publikation om bl.a. beregning af last fra friktionsmaterialer i planlagre. Den nye publikations anvisninger medførte op til ca. 20 % større beregnet væglast end den foregående og op til ca. 30 % større moment af væglasten om gulvniveau. De større beregnede påvirkninger medfører større materialeforbrug til de bærende bygningsdele og dermed dyrere bygninger. Der er ingen erfaringer fra praksis, som antyder, at der var behov for forøgelse af de bærende konstruktioners dimensioner. De kraftigere bygningskonstruktioner skyldes især en ny model for beregning af vægtryk ved topfyldning af lagerbygninger, men dels også metoden til beregning af vægfriktion og dels den foreskrevne indre friktionsvinkel for korn. I forskellig grad bidrager de tre elementer til en beregnet væglast, der er godt og vel på den sikre side. Tilsammen medfører de - ud over den sædvanlige sikkerhed - en sikkerhed, der på ukendt måde varierer med bygningsdimensioner, bygningsmaterialer, konstruktionsudformning og fyldningsgrad. Der synes ikke ved udformningen af beregningsmodellen at være inddraget erfaringer fra praksis eller forsøg, og overvejelser om spændingstilstanden i det oplagrede, kornede materialer synes heller ikke at have indgået. Ny metode Der er udviklet en ny metode til beregning af væglasten fra kornede materialer, der giver en væsentlig bedre tilnærmelse til den virkelige væglast end de to ovennævnte, og som fører til pålidelige og ikke overdimensionerede konstruktioner. Den nye metode er opbygget på grundlag af jordtryksteori, teoretisk udviklingsarbejde, forsøg og erfaringer fra praksis. Barrierer Men som nævnt er der barrierer mod udbredelse af kendskabet til en ny metode og mod dens nyttiggørelse. Nogle (herunder hos rådgivere og producenter) forventer, at grundlæggende viden om metoder til f.eks. dimensionering af bygningsdele til lagerbygninger til kornede materialer stilles til rådighed af staten eller offentlige institutioner, og at opgaven derefter blot er at indsætte det aktuelle projekts data. Nogle (herunder ingeniører) tror, at anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut har samme lovmæssige gyldighed som bygningsreglement og normer. Nogle ønsker sig i videst mulig omfang fritaget for ansvar for deres udførte arbejde og mener at kunne opnå dette ved anvendelse af metoder fra en publikation udgivet af en offentlig eller statslig institution. Nogles behov for at fraskrive sig ansvar og eventuelle besværligheder er så påtrængende, at de, trods egne erfaringer om at mindre dimensioner er fuldt tilstrækkelige, alligevel foretrækker at kunne referere til en publikation produceret af en offentlig institution. - Bygherren betaler! Barrierer som her mod større produktivitet og billigere byggeri kunnne også nedbrydes ved institutionernes større åbenhed og ved, at de ikke understøtter falske forestillinger om deres autoritet. Der er mio. af kroner at spare! – Hvert År! |