Skjold Møller Rådgivende Ingeniører Til artikeloversigten Til forsiden	27. marts 2003 Debatbidrag til Ingeniøren. Reaktion på debatbidrag i 12/03, Skjold Møllers forfejlede påstande, som var en reaktion på mit debatbidrag i 10/03, Bygge-institut anviser dyre konstruktioner. Medtaget i Ingeniøren fredag den 25. april 2003 under titlen "Indbildskhed bør ændres til åbenhed". Byggekvalitet Bygge-institut anviser dyre konstruktioner Af Skjold Møller, rådgivende ingeniør Jørgen Munch-Andersen reagerer i Ingeniøren 12/03 på mit debatindlæg i 10/03 om væglast fra kornede materialer ved indledningsvis at henvise til "en stort opsat overskrift: "Bygge-institut anviser dyre konstruktioner"". Jeg kan oplyse, at overskriften er indsat af debatredaktionen! JM-A fortæller, at han har imødegået mine påstande om de forskellige lastberegningsmodeller med følgende to udsagn: SM’s lastmodel er tilpasset måleresultater fra forsøg, hvor der blev anvendt en måleteknik, der ikke var hensigtsmæssig, således at forsøgsresultaterne er behæftet med stor usikkerhed. SM’s lastmodel kan give fysiske ukorrekte lastværdier. For topfyldte planlagre reduceres lasten på væggens øvre del, hvis væggen gøres højere! By og Byg/Statens Byggeforskningsinstitut kender ikke min lastmodel! Til første udsagn kan yderligere siges, at der blev anvendt en måleteknik, som var udformet i overensstemmelse med forsøgenes formål. Forsøgsresultaterne viste naturligvis spredning, som dog ikke var større end, at der på statistisk signifikant måde kunne drages konklusioner. Til andet udsagn kan siges, at der er en naturlig, fysisk forklaring på, at vægtrykket ved topfyldning i en given afstand fra vægoverkant mindskes lidt ved samme bygningsbredde og voksende væghøjde. Baggrunden for By og Bygs knækkede lastkurve er let forståelig, og den er en tilnærmelse, som derfor hverken giver korrekt totallast eller korrekt moment i væggen. Men jeg har selv erfaret, at metoden glider lettere ned, når der kan henvises til en professor. Min nye beregningsmodel giver en langt bedre tilnærmelse til den virkelige væglast end den i SBI-anvisning 176, Last på planlagre fra friktionsmaterialer og ensilage publicerede, som fører til en overvurdering af væglasten og derved overforbrug og spild af byggematerialer. Tillad mig at foreslå, at de relevante personer hos By og Byg/SBI udskifter noget indbildskhed med åbenhed over for den omverden, hvis tjenere de bør være. Så kunne man nok slippe for "et stort antal gange" på fejlagtigt grundlag at skulle imødegå min påstand om min beregningsmetodes væsentlig bedre tilnærmelse til virkeligheden. For de kommende bygherrer er der mio. af kroner at spare!

Skjold Møller

Rådgivende Ingeniører

27. marts 2003

Debatbidrag til Ingeniøren. Reaktion på debatbidrag i 12/03, Skjold Møllers forfejlede påstande, som var en reaktion på mit debatbidrag i 10/03, Bygge-institut anviser dyre konstruktioner.

Medtaget i Ingeniøren fredag den 25. april 2003 under titlen "Indbildskhed bør ændres til åbenhed".

Byggekvalitet

Bygge-institut anviser dyre konstruktioner

Af Skjold Møller, rådgivende ingeniør

Jørgen Munch-Andersen reagerer i Ingeniøren 12/03 på mit debatindlæg i 10/03 om væglast fra kornede materialer ved indledningsvis at henvise til "en stort opsat overskrift: "Bygge-institut anviser dyre konstruktioner"". Jeg kan oplyse, at overskriften er indsat af debatredaktionen!

JM-A fortæller, at han har imødegået mine påstande om de forskellige lastberegningsmodeller med følgende to udsagn:

SM’s lastmodel er tilpasset måleresultater fra forsøg, hvor der blev anvendt en måleteknik, der ikke var hensigtsmæssig, således at forsøgsresultaterne er behæftet med stor usikkerhed.
SM’s lastmodel kan give fysiske ukorrekte lastværdier. For topfyldte planlagre reduceres lasten på væggens øvre del, hvis væggen gøres højere!

By og Byg/Statens Byggeforskningsinstitut kender ikke min lastmodel! Til første udsagn kan yderligere siges, at der blev anvendt en måleteknik, som var udformet i overensstemmelse med forsøgenes formål. Forsøgsresultaterne viste naturligvis spredning, som dog ikke var større end, at der på statistisk signifikant måde kunne drages konklusioner. Til andet udsagn kan siges, at der er en naturlig, fysisk forklaring på, at vægtrykket ved topfyldning i en given afstand fra vægoverkant mindskes lidt ved samme bygningsbredde og voksende væghøjde.

Baggrunden for By og Bygs knækkede lastkurve er let forståelig, og den er en tilnærmelse, som derfor hverken giver korrekt totallast eller korrekt moment i væggen. Men jeg har selv erfaret, at metoden glider lettere ned, når der kan henvises til en professor.

Min nye beregningsmodel giver en langt bedre tilnærmelse til den virkelige væglast end den i SBI-anvisning 176, Last på planlagre fra friktionsmaterialer og ensilage publicerede, som fører til en overvurdering af væglasten og derved overforbrug og spild af byggematerialer.

Tillad mig at foreslå, at de relevante personer hos By og Byg/SBI udskifter noget indbildskhed med åbenhed over for den omverden, hvis tjenere de bør være. Så kunne man nok slippe for "et stort antal gange" på fejlagtigt grundlag at skulle imødegå min påstand om min beregningsmetodes væsentlig bedre tilnærmelse til virkeligheden.

For de kommende bygherrer er der mio. af kroner at spare!