Skjold Møller

Rådgivende Ingeniører

Væglast fra kornede materialer i lave lagerbygninger.

Sammenligning af danske og udenlandske beregningsmetoder.

Hvordan beregnes væglast fra kornede materialer i lave lagerbygninger, plansiloer, planlagre og haller i andre lande?

Hvad er den beregnede væglast eller det beregnede vægtryk, som er grundlaget for dimensionering af bygningskonstruktionerne?

På efterfølgende diagram vises ved et eksempel den beregnede væglast ved topfyldning for tre danske og tre udenlandske beregningsmetoder. Der er forudsat væghøjde på 3 m, ens fysiske data for og aktiv brudtilstand i de kornede materialer, og væglasten er afbildet som funktion af bygningsbredde. Diagrammet giver således indtryk af væglastenes relative størrelser og deres principielle forløb som funktion af bygningsbredde. Væglastene på ordinataksen er væglastene ved fyldning til vandret overflade.

Væglast ved topfyldning af rektangulære, lave lagerbygninger med korn. De vandrette markeringer ved ordinataksen viser væglastene ved fyldning til vandret overflade.

Kort beskrivelse af beregningsmetoderne for de viste væglastkurver:

SBI-rapport 123. 1980, 1982. Var den første danske udgivelse om emnet. Den har været en del at grundlaget for opførelse af pålidelige og holdbare lagerbygninger. For store bygningsbredder giver den for høje værdier for væglasten.

SBI-anvisning 176. 1991: Denne beregningsmetode giver suverænt den største væglast. Metoden synes at afspejle meget begrænset kendskab til praksis, og hvad der lader sig gøre. Der synes ikke at have indgået forhåndsviden om forsøgsresultater eller overvejelser om tryktilstanden i det oplagrede materiale.

Ny metode. 1993-1998. Bygger på jordtryksteori, teoretisk udviklingsarbejde, forsøg og erfaringer fra praksis. Den er resultatet af bestræbelser på at fremskaffe troværdig og bedre/den bedste overensstemmelse mellem teori og virkelighed.

Reimbert er to franskmænd, som er rådgivende ingeniører, og som bl.a. har arbejdet med siloer, plansiloer og støttevægge og har fået publiceret bøger om beregning af last på siloer, inkl. plansiloer, på fransk, engelsk, spansk og tysk. De har fungeret på markedet i mindst 40 år.

Canada. Canadisk forskrift, sandsynligvis National Farm Building Code of Canada. Titel: Loads Imposed by Stored Grain: Der benyttes en kile teori og man foreslår, at væglasten ved maksimal topfyldning sættes 25 % højere end ved fyldning til vandret overflade. Man fortæller, at metoden er kontrolleret ved omfattende belastnings- og trykstudier.

ANSI/ASAE. 2000. ANSI og ASAE er betegnelserne for henholdsvis American National Standards Institute og American Society of Agricultural Engineers. Standarden har titlen "Loads Exerted by Free-Flowing Grain on Shallow Structures". Den siges at bygge på en modificeret Coulomb tilnærmelse. Den høje væglast ved mindre bygningsbredder er umulig i praksis, men når man på enkel måde har villet dække alle bygningsbredder, har man formodentlig ikke kunnet tage sig af den slags bagateller.

Konklusion.
Det ses, at Anv. 176, SBI-anvisning 176, Last på planlagre fra friktionsmaterialer og ensilage, fra 1991, giver den suverænt største beregnede væglast. Benyttelse af denne metode til dimensionering af bygninger medfører derfor også det største byggematerialeforbrug og de dyreste bygninger, hvilket påfører danske bygherrer og det danske samfund en dertil svarende dårligere produktivitet og konkurrenceevne. Der synes ikke ved udformningen af beregningsmodellen at være inddraget erfaringer fra praksis eller forsøg, og overvejelser om tryktilstanden i de oplagrede kornede materialer synes heller ikke at have indgået. Beregningsmodellen synes mere at afspejle begrænset kendskab til virkeligheden og frygt for denne. Beregningsmodellen fører til en overvurdering af væglasten.